onsdag den 15. december 2010

Hængepartier

Jeg hader at have hængepartier. Projekterne skal helst være færdige med det samme, ellers sker det let at jeg "glemmer" dem, dvs. de ligger bare og bliver ikke til mere.

Den røde sekretærponcho er færdig og allerede afsendt til modtageren, der blev meget glad. Det forstår man godt med de fine farver

Ponchoen er hæklet i Kid Mohair, og designet er mit eget.


Jeg har længe har luret på strikket i nevercont teknikken - og det blev til en lille kuvertaske i maskinfiltet uld. Strikkedelen gik fint, selvom der måtte et par prøver til og lidt hjælp fra Hendes Verdens strikkeskole Norsk nervercont. Hængepartiet bestod i at montere den med foer og lukketøj.
Foret er rester af stof fra en dug, hjembragt fra Sydafrika. Lukketøjet er et gammelt ét jeg har haft liggende i gemmerne (vistnok fra en pels, jeg strippede), Og endelig hanken blev af cykelslange, for at forene det fine med det rå.



Jeg gik i gang med et par tøfler i resten af det garn fra tasken, men de endte i skraldespanden. Mønstret var ALT for stort, så de endte ud med en str. 52 uanset vaskemetode. Så klippede jeg dem op og syede sammen, syede en bund på af tyk filt. Det var hårdt arbejde for mine stakkels fingre, og så vendte skidtet forkert. To højrefødder. Mon ikke jeg var godt sur! Så kunne det også være lige meget.
Garnlageret er lige blevet forøget med garn herfra, så jeg gik i gang med nogle nye futter efter et andet mønster. Det skal vist også justeres, for de blev for brede efter vask, men ikke mere end det kunne reddes.

De så sådan ud inden sammensyning og vask


... og sådan her ser de færdige tøfler ud



fantastisk lækre og varme. Nu mangler jeg bare at finde den bøtte latex jeg købte i går, så får bunden en tur. (Det var så lige et hængeparti mere).

Jeg er i gang med en tunika i meget tynd bomuld /mohair, en tråd af hver, og den skal være færdig inden jul, har jeg bestemt mig til.

Sæt i gang med strikkepindene men solen synker udenfor stuevinduet.



4 kommentarer:

  1. Hold da op hvor er du flittig, jeg holder mig til benvarmere og halsedisser.. det kan jeg overskue.. :-)

    SvarSlet
  2. er hel vild med dine sekretærponchoer især i disse farver ;)

    SvarSlet
  3. Inge, jeg kan jo ikke have at mine hænder keder sig, har altid gang i et eller andet.

    Steiness, tak, de er også gode og anvendelige

    SvarSlet
  4. Sikke nogle flotte ting du har lavet.
    jeg er vild med tasken ;)

    Yt

    SvarSlet