fredag den 30. august 2013

Også en slags maleri

Dette her er lavet med Hama perler, og hold da op hvor fint. Der går rigtig mange perler til og rigtig meget tålmodighed. Jeg er ikke sikker på, at jeg kunne være så tålmodig, men det kan Camilla.




Rigtig god weekend til jer alle derude

søndag den 4. august 2013

Damerne først





Andreas (barnebarnet og 10 år) er med mig i Kvickly og da vi går ind ad svingdøren siger han ØV. Jeg kigger lidt på ham og siger "Hvad nu?". Ik' noget" kommer det tilbage. Så skal vi hen ad en gang og han tager to lange skridt, stiller sig på hjørnet, rækker armen ud med et buk og siger "damerne først". Den fik han sgu ros for.
 Da vi kom til kassen, tog han kurven og satte den op på den dertil indrettede hylde, tømte kurven på båndet, og da jeg ville tage en pose, sagde han "damen skal ikke lave noget".

Så var det jeg spurgte ham "hvad nu når der skal betales?". Knægten udbryder: "Du kan bare give mig dit dankortnummer."

Behøver jeg at sige, at der var mange i kassekøen, der smilede. Kassedamen havde et godt indeklemt grin i ansigtet.


Den sidste gentleman er ikke født endnu, heldigvis.